Årets stjerneskud
Årets første stjerneskudsregn er kvadrantiderne - også kaldet Bootiderne. Sværmen passerer på kun seks timer en af de første nætter i januar. Til gengæld kan du være heldig at opleve helt op til 120 stjerneskud i timen, når der er flest.
Kvadrantiderne udstråler tæt på Karlsvognens håndtag. Vi håber på klar himmel.
Med foråret kommer Lyriderne, som er en mellemstor meteorsværm. Lyriderne beriger os med mange stjerneskud i tre til fem nætter omkring maksimum. De ses bedst sidst på natten - kort før daggry.
Lyriderne udstråler fra stjernebilledet Lyren i nærheden af Vega - en af nattehimlen klareste stjerner.
Geminiderne, er et ægte juleeventyr., der har sit maksimum i midten af december. Med op til 120 stjerneskud i timen, er Geminiderne den største meteorsværm. Meteorsværmen er dannet af rester fra asteroiden 3200 Paethon.
Geminiderne udstråler fra stjernebilledet tvillingerne.
Ursiderne er årets sidste meteorsværm og er opkaldt efter stjernebillede Lille Bjørn (Ursa Minor), hvor de udstråler fra. Ursiderne er rester fra kometen 8P/Tuttle, og ved maksimum kan man være heldig at se op til 10 stjerneskud i timen.